TILBUD NETOP NU
RESTLAGER
Spændende serie af fliser til terrassen med flot farvespil og overfladetekstur – de fortjener at blive set i virkeligheden.
De har alle de keramiske terrasseflisers fordele. De er blandt andet vedligeholdelsesfrie og bliver hverken angrebet af alger, flisepest eller lignende – og så er de ligeså rengøringsvenlige som indendørsfliser.
3 flotte farvevarianter, 61x61x 2 cm
Pr. kvm. inklusiv moms
NU KUN
295,-
Hvorfor keramiske fliser udendørs?
Alle kender dem og næsten alle har dem – terrassefliser i beton. Når udendørs fliser i beton skal være “spændende”, er de lavet i lidt anderledes formater eller der er blandet en anelse rød farve i betonen, men det er stadig de samme udendørsfliser vi har set på de sidste mange år.
Men hvorfor have de samme fliser som din nabo, når der findes en både bedre og flottere løsning?
FLOTTE SPANSKE OG ITALIENSKE FLISER UDENDØRS
De sidste mange år har vi haft stadig mere fokus på at lukke lys ind i vores boliger, og fokus på at åbne op så vi er mere i kontakt med naturen udenfor. Derfor har vores boliger fået større vinduespartier, og mange har også fået f.eks. skydedøre der lukker op ud til vores haver og terrasser. Vi er kommet meget mere “i kontakt” med vores have og terrasse og terrassen er i meget højere grad blevet en vigtig del af vores bolig.
Derfor fortjener terrassen også mere opmærksomhed og ikke mindst flotte fliser. Du kender sikkert til de mange flotte og spændende fliser du kan få til din stue, badeværelse og køkken. Det er mange af disse flotte fliser du også kan få i versioner der kan bruges som udendørs fliser til din terrasse.
Dermed kan du bruge den samme flise i din stue eller alrum, og så på din terrasse. På den måde binder du indendørs og udendørs sammen på en fantastisk måde, hvor dit indendørsgulv forsætter på din terrasse og flyder sammen, når du på en sommerdag åbner op til din terrasse.
STORE FORDELE VED KERAMISKE UDENDØRSFLISER
Glæd dig over din flotte terrasse år efter år
Stort udvalg af spændende og flotte looks og farver
Vedligeholdelsesfrie
Bliver hverken angrebet af alger, flisepest eller ligende
Ligeså rengøringsvenlige som indendørsfliser
Skrid- og frostsikre
Lad dine indendørsfliser forsætte ud på terrassen
sådan lægger du dine nye Terrassefliser
Vores udendørs keramiske fliser er 2 cm tykke og er tunge fliser der vejer ca. 45 kg per m2. Med den vægt og med en ganske smal fuge (knasfuge) kan fliserne lægges direkte hvor de gamle grimme betonfliser har ligget.
Ved enhver terrasse belægning kan man dog ved store regnmængder og efterfølgende temperaturer under frysepunktet, sjældne gange risikere at fliserne kan komme til at ligge en lille smule ujævnt, da gruset har udvidet sig lidt. Derfor kan man med fordel blande de øverste 10 cm stabilgrus med 150 kg. tørcement per 1 m3 grus og stampe det ud.
Hvis der ikke tidligere har været anlagt terrasse på området, kan nedenstående vejledning bruges:
Denne vejledning omhandler forberedelse af underlaget under udendørs keramiske fliser på en terrasse med almindelig belastning (ikke kørselsarealer) på leret eller sandet jord
- Udgravning til en dybde på 30 cm i lerjord og 10 cm sandet jord
- Ved leret jord startes med et lag stabilgrus på 20 cm og som skal komprimeres korrekt ved hjælp af en pladevibrator. Ved sandet jord skal underlaget også komprimeres ved hjælp af en pladevibrato.
- Øverste lag af 10 cm grus blandes med 150 kg. tørcement per 1 m3 grus og stampes ud. Herefter er området klar til lægning af de tunge 60x60x2 cm terrassefliser. De lægges med en smal fuge 0-3 mm efter smag.
- Efter hærdning af underlaget i et par dage er der klar til at fuge.
Som fuge anbefaler vi Lithomex fugeblandinger.